Seniorklub LFSO og Sdr. Resen

Indbagt laks i orangesauce

Hermed min favorit fiskeret, som et hold bekendte gav fem stjerner.
I skal nøje holde jer til opskriften.
NB. Butterdejen kan I købe i plader dybfrossen.


Billede nr. 1:
(klik på billedet for at gøre det større. Tilbege klik på oversigt) 
Til 4 personer.
Den indbagte laks ligger på en urtebund, og både den og saucen er smagt til med appelsin, der giver en fin frisk smag.
Det er vigtigt at fyldet er afkølet, inden det pakkes ind i dejen, ellers kan det være svært at arbejde med.
Den lille åbning i toppen bevirker at dampen slipper ud, så dejen bliver mere sprød.
Servér retten som en fyldig forret, eller brug den til en let frokost.
Bliver der grønsager tilovers kan de varmes igennem og serveres til.

Ingredienser:
4 stk laksefilet u/skind og ben á 150 gram.
4 stk butterdej fra frost á 85 gram.1 æg til pensling
½ spsk smør.
1 æg til pensling.
Fyld:
2 gulerødder
2 porrer
1 persillerod
Skal af 1 usprøjtet appelsin
Lidt smør
Sauce:
2 porrer
Smør
Saft af 1 appelsin
1½ dl god fiskebouillon
1½ dl fløde
1 bdt purløg
Endvidere:
Ca. 50 gram lakserogn eller tilsvarende.

Billede nr. 2:
-  Drys fisken med salt, og stil den tildækket i køleskabet.
-  Rens grøntsagerne og skær dem i tynde strimler.
-  Svits dem til en samlet masse i smørret.
-  Krydr med lidt salt, peber og den fintrevne appelsinskal.
-  Afkøl helt.
Billede nr. 3:
-  Vend laksestykkerne hurtigt på en pande i lidt smør
-  så de akkurat tager farve
-  Afkøl helt.
-  Rul butterdejsstykkerne ud i ca. 15x20 cm.
-  og læg en skefuld afkølede grøntsager på hver.
Billede nr. 4:
-  Pisk ægget let sammen og pensl kanterne godt.
-  Læg et stykke laks over hver portion grøntsager,
-  og luk dejen godt ned over
-  Skær den til, ca 1½ cm. fra fyldet.
Billede nr. 5: 
-  Tryk dejen fast langs kanten, og pensl med ægget.
-  Skær et lille kryds i toppen af hver dejpakke, og fold det let ud.
-  Pynt evt. med den overskydende dej.
-  Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader
-  i ca. 20 minutter på nederste rille.
Billede nr. 6:
-  Til saucen svitses de tyndt strimlede porrer let klare i smørret.
-  Tilsæt appelsinsaft og kog ledt ind.
-  Tilsæt bouillon og fløde, og kog til saucen tykner let.
Billede nr. 7:
Smag saucen til, og rør den fint skårne purløg i.
Anretning:
-  Anret den indbagte laks på sauces , og drys med lidt lakserogn.

Nyeste kommentarer

12.10 | 07:09

Kommer ikke til pakning af Cardinalen skal til læge

05.09 | 08:30

Jeg kommer til klubmesterskab kl. 08.00

30.08 | 12:56

Jeg kommer til klummesterskabet 8 September kl. 8

22.08 | 20:41

Frank U. Knop Struer har meldt sig ud.