Tonny har skrevet mindeord for Gunnar

             Mine minder om Gunnar Høst

Søndag den 20 April blev en dejlig dag på terrassen pludselig ændret til en choktilstand, da telefonen ringede og jeg fik at vide at Gunnar Høst var død, kun 73 år gammel.

Det var en meddelelse som jeg havde svært ved at erkende og de første par dage kværnede det rundt i hovedet uafbrudt.  Efter at der nu er gået en uges tid, hvor jeg har talt med vore fælles venner og familien, og Gunnar er blevet begravet, er det tid til at mindes de mange år jeg har kendt ham.

Vort  bekendtskab startede omkring 1977, da vi begge var flyttet til Vridsted og det var åfiskeriet der førte os sammen. Det blev indledning til et tæt venskab, som har varet lige siden. Der knytter sig mange minder til vore mange fisketure til Karup å og til vore mange ferieture til Norge sammen med vore familier.

På et tidspunkt begyndte vi at interessere os for fluefiskeri og begyndte at gå til fluebinding på Brårup skole, hvor juniorene havde et lokale til rådighed en gang om ugen. Her lærte vi andre lystfiskere at kende og det endte med at vi fik interesse for foreningsarbejde og at vi begge blev valgt ind i bestyrelsen for Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn, for Gunnars vedkommende i 1986.

På det tidspunkt fik vi kontakt med Margrethe Westring, som var ejer af det nedlagte dambrug i Trevad og fik lov til at låne et par damme til vort opdræt, og det bevirkede at vi de kommende mange år tilbragte det meste af vor fritid sammen, de første år med at hjælpe M. Westring, der havde et dårligt helbred, og samtidig passe fisk osv.

Da M.Westring døde i 1989, arvede vi samtidigt hendes hus og dambrug og hele vor opdrætsvirksomhed blev flyttet fra Dommerby til Trevad og da Gunnar og jeg boede i Vridsted var det kun ”naturligt” at vi skulle passe dambrug mv. Det var virkelig nogle hårde år, hvor vi hverdag havde 2 – 3 timers arbejde efter arbejdstid, 7 dage om ugen.

Vi var jo nybegyndere i faget og humøret blev mange gange sat på prøve, især når der var sket et uheld eller der var sygdom i dambruget, det kunne være hård ved mig, mens Gunnar var knap så nærtagende og fik det altid vendt til noget positivt, som noget vi kunne lære af. Vi var arbejdsmæssig meget afhængige af hinanden i de  år, men da vi virkelig brændte for sagen så var det aldrig en sur pligt at møde på arbejde i Trevad. Dette fritidsarbejde fortsatte frem til 1997, hvor dambrugsdriften mm. blev en fuldtidsstilling for mig, med Gunnar som afløser.

Årene herefter blev knap så krævende arbejdsmæssig, men det betød blot at Gunnar brugte kræfterne på andet arbejde i foreningen, han var en slider der altid var i gang med noget og uanset hvilke opgaver han fik, så blev de udført. Gunnar var fantastisk til at lave mad og utallige er de arrangementer i foreningsregi og på vore mange ture, hvor Gunnar har stået for madlavningen. Det bliver et enormt savn ved de arrangementer, hvor det i mange år bare var en naturlig ting at Gunnar tryllede med grillen eller kødgryderne, også i vor lille seniorklub vil vi savne Gunnar, både som kok og som midtpunkt på andre områder.

Gunnar trådte ud af bestyrelsen i 2008 og blev i den forbindelse, yderst fortjent, udnævnt til æresmedlem i foreningen, det betød dog ikke at han trak sig ud af foreningsarbejdet, men fortsatte med de mange aktiviteter som han elskede at være en del af. Gunnar var en ener og en sand kammerat, som vil blive stærk savnet af os alle.

Trevad Ørredpark var Gunnars andet hjem, det var her han levede og her han døde.

Æret være Gunnars minde

Tonny